bloggoddur
søndag den 19. marts 2017
VÁR
Kavi. Altíð var kavi. Tung fet í holutum skóm. Ongastaðni at fara. Runt, runt, runt. Einki arbeiði. Eingi vinarløg. Bara kræpi, kræpi, kræpi. Dýggjvátar tjúkkar hosur. Og tey nevndu tað vár.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Nyere opslag
Ældre opslag
Start
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar